Det er altid spændende, om der er flere spillemænd og spillekoner end dansere, når Østjyderne spiller til danseaften.
Når alle dansere var på gulvet, måtte vi konstatere, at syv kvadriller oversteg vore forventninger. Det var da godt, at der til kaffen var reserveret tre borde til de glade spillemænd. I øvrigt virker det ganske udmærket med hjemmebragt kage og kaffe. Og for danserne er det ikke nyt selv at have kurven med. Vi kan så bruge tiden til snak og spil og lade selvbetjeningen være normen. I ”gamle dage” var kaffen inkluderet i den gratis entré.
Under kaffen blev der afsunget ”Grøn er vårens hæk”, som stod på forsiden af det omdelte ark, og derefter ”Den kedsom vinter gik sin gang”, som stod på bagsiden – eller også var det omvendt. Som vanlig blev sangene ledsaget af Kajs brystholdte orgel.
Skovvangscentrets beliggenhed er aldeles uegnet for kontrabas. Jeg måtte sætte hjul under bassen for ikke at komme træt frem til den store aften. Alligevel gik tiden, og jeg nåede lige at være med til ”Humør til Høstgilde”. Forspiller Kjeld var så rar at slå mit nodestativ op, så vi kunne komme i gang.
Dansesalen har et godt dansegulv, og musikken nåede ud i alle hjørner. Kan vi få salen til fremtidige danseaftener, er lidt af succesen hjemme. Da Østjyderne i forgangne tider havde sine kvaler med få danserne til at møde op, fortalte Hanne, at én af spillemændene måtte træde til for at danne en kvadrille. Ak ja – de tider er heldigvis historie.
Hanne, Kaj og Kjeld skiftes til at være forspiller. Ved laugsaftener øver de deres egne sæt, og kan sætte fingeraftryk på sættene. Det virker godt, da de alle tre har samme indgang til folkemusikken. Lauget er tryg ved melodierne, og vi spiller til tider over evne. De har hver deres charmerende måde at forspille på. Kjeld laver badutspring, Hanne laver dybe knæbøjninger, og Kaj kigger vist på os, hvis vi ellers ikke har næsen begravet i noderne. Kaj har det med små finurligheder. I ”Baglæns Kontrasejre” laver han rytmiske forskydninger i tredje reprise. Det gik nu meget godt.
For ”mange” år siden var Østjyderne kendt for bare at spille. Danserne skulle selv tage vare på dansene. Sådan er det ikke i dag. Der er både instruktion, og hvis det ikke er nok, hopper forspilleren ud på gulvet og viser formen. Kjeld forklarer en dans – bliver i tvivl – standser op – sender i al hemmelighed bud til Hanne – Hanne retter – Kjeld kigger på danserne og siger: at det er helt rigtigt, hvad Hanne siger. Og så går det bare.
Danselysten var stor. Der var konstant fuldt gulv. Det er en fornøjelse at spille, når der er nogen at spille for. Kaffepausen var tiltrængt for alle parter, og snakken gik. De forskellige sæt er veldisponeret med Ladingmelodier her og der. De to syngemelodier – Hambo på Logen og Lading galop – bliver altid vel modtaget.
Danserne bliver hver gang opfordret til at skrive sig på e-mail-listen med nyt om næste danseaften. Vi skulle nødig risikere, at kunder ikke kommer i butikken, fordi de ikke vidste, at der var danseaften hos Østjyderne.
Kærlig hilsen
Niels – bas