Jeg har været til juleafslutning i Østjyderne. Det var en ret så hyggelig aften.
Der var pyntet op i storstuen med et flot juletræ med levende lys. Et veldækket langbord med spiselig pynt og de gamle fine dybe tallerkener bød velkommen. Bordet måtte forlænges, da julegæsterne strømmede ind. Garderoben blev godt og vel fyldt op. I køkkenet blev der rørt flittigt i den store gryde plus en lille. Intet brændte på, da der hele tiden blev holdt øje.
Snakken gik, mens der blev gjort klar til julespil efter middagen.
Oldermanden bød velkommen, og uden bordkort fandt alle den bedste plads. Tilbehøret var kanelsukker og smørklat. Stolene skramlede, da der blev sagt værsågod. Der var høflig selvbetjening og saftevand i kander. Kassemesteren havde vanen tro spenderet gratis øl / vand til middagen. Det gratis gjaldt kun under middagen – derefter kunne man til høkerpriser forsyne sig under spillet. Risengrøden var fremragende, og alle fik, hvad de kunne få ned.
Nissemutter havde en lille juleleg i huen. En lille gave skulle vandre fra hånd til hånd, mens en rød harmonika spillede ”På loftet sidder ……”. Når harmonikaen tabte pusten eller bare stoppede, gik man ud af legen, hvis man sad med pakken i hånden. Under stor munterhed vandrede pakken. For nogle var pakken glohed, så den blev kastet til den næste. Ak-ja, vi var som børn igen.
Opvasken bagefter blev ordnet med vandrende terningkast. En sekser gav adgang til køkkenet. Der var voldsom trængsel og alarm. Jeg tror ikke, at alle de heldige nåede at lave ret meget.
Efter festmiddagen skulle der spilles – men hvad? Tidligere år, fortælles det, herskede der rent kaos. Derfor havde olderskabet udbudt et forslagsudvalg. To meldte sig. Resultatet af deres anstrengelser var et fornemt afslutningshæfte. Stor tak til Mogens og Kaj. Femogtredive udsøgte melodier er herefter det, der spilles, når lauget slutter et eller andet. Der var en enkelt melodi, der voldte mig stort besvær. Becifringen var helt i skoven – troede jeg – men Hanne ved min højre side kom mig øjeblikkelig til hjælp, som hun plejer. Becifringen stod ovenover nodelinjen og ikke under – så derfor …
Der var ønskerundespil kun afbrudt af kaffe/tepausen. Tre sange blev i skøn forening sunget:
- Nu har vi altså jul igen
- Decembernat ”Veninde tag frakken og støvlerne på”
- Decembersang ”Det er sørme, det er sandt”.
Efter kaffen/teen fortsatte runderingen. Vi kom næsten hele hæftet igennem. Klokken 21:50 kom sidste ønskemelodi til ”fine”. Så var der som vanligt oprydning inkl. indsamling af den nys udkomne nodesamling og mange gode ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.
Julestortak til de usynlige hænder
Kærlig hilsen og glædelig jul
Niels-bas