Uanset om du er musiker, nybegynder eller blot interesseret, findes der et væld af ressourcer, der kan føre dig dybere ind i denne rige, musikalske verden.
Her har vi samlet links til alt fra kurser og stævner til online nodearkiver og folkemusikfællesskaber, så du nemt kan udforske musikken.
Kurser
DGIs spillemandskurser
Som medlem af Spillemandslauget Østjyderne kan du deltage i DGIs kurser.
Spillemandskredsens kurser
Du kan deltage i Spillemandskredsens kurser, hvis du er personligt medlem af Spillemandskredsen.
Spillemandsstævner og folkemusiktræf
FESTiRIBE
FestiRibe er et spillemands- og dansetræf, som arrangeres af Ribe Spillemandslaug.
Træffet varer en enkelt dag og afholdes en lørdag i starten af juni. Det starter med fællesspil på gader og stræder om formiddagen. Så er der danse- og spillekursus om eftermiddagen, fællesspisning om aftenen med efterfølgende bal, hvor de deltagende orkestre leverer musikken.
Højbystævnet
Højbystævnet findes ikke mere.
Kom folk: DANS
Kom folk: DANS er en årlig dansebegivenhed, der afholdes den sidste lørdag i september i Aarhus som en del af Aarhus Folk Festival. Arrangementet samler folkedansere og musikere fra hele landet til en dag fyldt med dans, musik og fællesskab.
Kom folk: DANS har fundet sted siden 2017 kun afbrudt af Covid-19 i 2020. Til og med 2023 var konceptet, at tre orkestre med hver deres fortolkning af dansk og nordisk folkemusik spillede til bal. Ud over aftenens bal var der også et eller flere kurser, inden ballet startede.
Fra og med 2024 arrangeres Kom folk: DANS af Nordisk Dans Aarhus i samarbejde med Aarhus Folk Festival.
Nordisk Dans Aarhus
Projektet Nordisk Dans Aarhus er af unge og for unge.
Nordisk Dans startede i København i oktober 2016. Siden har konceptet bredt sig til flere danske byer, herunder Aarhus.
Arrangørgruppen bag Nordisk Dans er alle en del af det unge folkemusikmiljø i Danmark og Sverige og har lært at danse på landsdækkende stævner og festivaler for folkemusik (bl.a. ROD og FOD), samt folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium (i daglig tale kaldet “Folkekons”) og Skurups folkhögskola i Sverige.
Musik over Præstø Fjord
Musik over Præstø Fjord er en folkemusikalsk havefest. Festivalen er Danmarks største folkemusikfestival næstefter Tønderfestivalen.
Der præsenteres musik på flere scener med mange forskellige folkemusikalske genrer. Her er både traditionel spillemandsmusik til dans, folkrock, visesang, kontemporær folkemusik og meget mere.
Roskilde Spillemandsstævne
Roskilde Spillemandsstævne findes ikke mere.
Den fine tradition med et spillemandsstævne i Roskilde er dog taget op af Rødder, Fødder & Stemmer.
Rødder, Fødder & Stemmer
“Rødder, Fødder & Stemmer” er en folkemusikfestival, der afholdes i Roskilde.
Festivalen tilbyder fælles dans, sang, jam og spisning og er en videreudvikling af Roskilde Spillemandsstævne.
Festivalen afholdes hvert år, typisk i juni, og samler folk om nye fortolkninger af traditionel folkemusik.
Aarhus Folk Festival
Aarhus Folk Festival (AFF) er en årligt tilbagevendende begivenhed, der foregår i uge 39 eller 40 med optakt den sidste lørdag i den foregående uge.
Festivalen foregår på en lang række spillesteder i Aarhus og omegn. Festivalen præsenterer mange forskellige folkemusikalske genrer, det meste som koncertmusik.
Festivalen starter med et stort åbningsbal, som hedder Kom folk: DANS.
Øvrige folkemusiklinks
Dansk Folkemindesamling
Dansk Folkemindesamling indeholder blandt meget andet godt net-udgivelser af 73 node- og spillemandsbøger med ca. 10.000 danske spillemandsmelodier.
Det er affotograferede nodebøger, som ikke altid er lette at læse og fortolke, så der skal arbejdes, inden der kommer musik ud af det.
Folkets Hus Spillefolk
Folkets hus Spillefolks store og omfattende site med bl.a. en stor samling noder med gode søgefaciliteter.
FolkWiki
FolkWiki indeholder mestendels svensk folkemusik, men der findes f.eks. også en del totakts-polser her. Baserer sig på abc notation, som man dog ikke behøver at vide noget om for at få fuldt udbytte af siden.
ACLA-portalen
ACLA-portalen indeholder især optagelser af svensk folkedans med lyd på.
Der er søgefaciliteter til musik af mange forskellige slags, læreprogrammer, downloadlinks og meget andet.
YouTube
På YouTube kan du finde masser af folkemusik og -dans, men pas på: Det er en tidsrøver, for systemet kommer altid med andre forslag til beslægtede videoklip, der måske kunne interessere dig.
abc notation
abc notation indeholder information for dem, der vil vide mere om denne notationsform, der er lige så simpel som genial.
The Session
The Session er til udveksling af irsk musik, men de er ikke sekteriske: Der kommer meget andet godt med.
Blue Rose
Blue Rose er Karen Myers store samling af skandinavisk folkemusik med begyndelseslinjer (incipits) til en mængde melodier delt op efter kategorier, mange med hele nodebladet og, hvor det har været muligt, også mp3-filer med optagelser af de musikere, hvis spil hun har skrevet ned.
Folx Archive
Folx Archive
Det er småt med dansk spillemandsmusik her, men sitet er imponerende i sin opbygning med noder i pdf, midi-filer, png, videoclips, søgefaciliteter, abc notation, indspilninger osv., og det er frit at benytte.
Dog skal man være logget på for at kunne benytte det, men det er nemt og gratis at blive registreret som bruger.
Det er utrolig så meget man kan finde på google, hvis man søger. Husk dog, at hvis noget ikke findes via google, eller på nettet i det hele taget, så kan det godt findes alligevel. Det bringer mig videre til:
Bibliotek.dk
Bibliotek.dk er en database over, hvad der findes på danske, offentlige biblioteker.
Hvis noget findes til udlån på et bibliotek et eller andet sted, skaffer de det til dig og fortæller dig, hvor og hvornår du kan hente det. Brug det, inden politikerne finder et spareobjekt der.