Beskrivelse
Dette er den anden og sidste nodesamling med melodier udgivet af Ditlev Trappo Saugmann Bjerregaard (1852-1916). Han boede det meste af sit liv i Kjellerup, hvor han var musikdirektør, dvs. spillemand, nodeforlægger, instrument-forhandler og meget andet.
Bjerregaard er en af de enkeltpersoner, der har betydet mest for dansk traditionel dansemusik, som vi kender den i dag. Om dette og om Bjerregaards person kan man læse mere i nodesamlingen 2003. I denne nodesamling findes en artikel, der i højere grad handler om indholdet i Bjerregaards udgivelser, hvilke melodier han udgav og hvad der var karakteristisk for hans måde at komponere og arrangere på.