Musik efter Niels P.S. Willumsen – Lading Hede (CD)

kr. 100,00

En weekend sidst i oktober 2014 mødtes 24 af Laugets medlemmer for at indspille en CD med musik efter den i øvrigt ganske ukendte spillemand Niels Peter Sørensen Willumsen fra Lading Hede.

Anstrengelserne resulterede i, at vi 29. november 2014 kunne sende en CD på gaden med 22 melodier fra hans nodebøger (og 2 fra Ivan Damgård uudtømmelige værksted!)

Hør en smagsprøve fra CD’en med det første nummer: Humør til Høstgilde.

Ikke på lager

Giv et online kram: Del med dit netværk :-)

Beskrivelse

Flere måneders intense øvetimer i lauget kulminerede, da vi samledes en weekend i oktober 2014 for at indspille vores første CD med Niels P. S. Willumsens spillemandsmelodier fra Lading.

Det hele startede i begyndelsen af 1990’erne, hvor Willumsens nodebøger landede i hænderne på laugets nodeudvalg, som brugte de næste fire år på at gennemgå og gennemspille materialet.

Spillemandslauget udgav i 1997 og 1998 to nodesamlinger bestående af de melodier, udvalget fandt bedst, og som samtidig ikke var kendte i andre publikationer. CD’en indeholder primært melodier fra disse nodesamlinger.

Ud over Lading-melodierne indeholder CD’en en hopsa og en schottish, som Ivan Damgaard skrev i forbindelse med Spillemandslaugets 20 og 25 års jubilæum.

Om Willumsen og folkemusikken

Niels Peter Sørensen Willumsen var væver og husmand på Lading Mark nordvest for Århus. Om ham ved vi ikke stort andet, end at han var født i Lading i 1855 og døde på Amtssygehuset i Århus i 1922, samt at han i mellemtiden nåede at være soldat (spillemand, dvs. blæser af hornsignaler m.m.), blive gift og blive far til nogle børn samt spille musik og skrive noder.

Musikken i de ca. 50 nodebøger (ca. 1000 melodier) er blandet gods, dels afskrifter af trykte musikdirektørudgivelser, dels sirligt nedskrevne melodier af nyere og ældre dato, og endelig en stor del ofte vanskeligt læselige noder, skrevet med blyant på det papir, som nu tilfældigvis var for hånden.

Informationer om melodierne

Efter hver melodi står der i hvilken årgang og på hvilken side, melodien kan findes. Står der f.eks. 1998/6, betyder det, at melodien står på side 6 i Spillemandslauget Østjydernes nodesamling fra 1998.

  1. Humør til Høstgilde. Polka 1998/6.
    Fra en nodebog, der med stor sandsynlighed betår af afskrifter efter publikationer fra muskdirektør Carl Møller i Århus. I øverste, højre hjørne findes noget krimskram, der med god vilje kan fortolkes som begyndelsen til ”C Møller”.
  2. Tyrolervals. 1997/38.
    Fra en lille nodebog, der især indeholder stof af pædagogisk karakter. Et lille undervisningshefte måske?
  3. Contra 4 Tuur. “Ikke udgivet”.
    Den havde nodeudvalget i sin tid undladt at tage med. Men den må have været på vippen.
  4. Polka. 1998/5.
  5. [Trekant], Trekant og Phær Vals. 1998/61, 1995/38 og 1995/63.
    Den første trekant er hørt på LP med Evald Thomsen. Den anden trekant udmærker sig ved at være i todelt takt. Phær Vals findes i variant benævnt Pirrevals i FFF’s hæfte 1.
  6. [Galop]. 1998/40.
    Den er fundet i Folkets Sangbog nr. 561 som en soldatervise. Det er første vers, vi synger på pladen.
  7. 4 Tuur. 1998/46.
  8. Fransaisisk Contra. 1998/65.
  9. Høstgilde-Marsurka. 1997/58.
    Fra en nodebog skrevet af Anders Mortensen fra Koutrup. Han var som Willumsen hornblæser ved 14. batallion, og forærede bogen til ham i julen 1878.
  10. Hamborg Sveitret. 1998/56.
    Der er flere varianter af samme rundt omkring i nodebøgerne.
  11. 4 Tuur og Rask 4 Tur. 1998/44 og 1998/45.
  12. Sex Tur. 1998/48.
    Af C. Larsen. Hvem han er vides ikke.
  13. Øl-Peter. Trippe Vals. 1997/49.
    Af C. Møller, sandsynligvis den under nr. 1 nævnte.
  14. Kontraseire. 1998/66.
  15. Sveitre og Rusisk. 1998/55 og ”ikke udgivet”.
    Rusisk findes også i andre nodebøger fra tiden med navnet Jydevals.
  16. Englis. 1998/62.
  17. Russisk Kontra. 1998/64.
    Fra samme nodebog som nr. 9. Findes i flere nodebøger fra forskellige egne og med forskellige titler, Stokkemarsch, Russisk Vals, Polka m.fl.
  18. [Vals]. 1997/36.
  19. Østjydernes Jubilæums Schottish 2. 2010/17.
    Ivan skrev den til vores jubilæum i 2008 (eller var det 2003), hvor der var udskrevet en konkurrence om en jubilæumsmelodi. Den fik en andenplads, deraf navnet. Førstepladsen gik dog også til Ivan for en schottish, som bare hedder Østjydernes Jubilæumsschottish.
  20. Østjydernes 20-års Hopsa. 2000/54.
    Også en vindermelodi fra Ivans pen fra Østjydernes jubilæum i 1998.

Dansebeskrivelser

I det materiale vi har fået, og som ligger til grund for denne udgivelse, er der udelukkende noder og altså ingen tilhørende dansebeskrivelser (med en enkelt undtagelse, se 1998, s. 49).

En del af titlerne refererer umiddelbart til almindelig kendte pardanse. For andre titlers vedkommende har vi brugt et kvalificeret gæt for at finde en dans frem, der passer til melodien. Nedenfor fremgår det, hvad vi plejer at danse til de forskellige melodier.

Ved de danse hvor vi bruger en udgivet dansebeskrivelse, har vi henvist til denne udgivelse med udgivelsens ”kaldenavn”. Efter dansebeskrivelserne fremgår den præcise titel og udgiver.

  1. Humør til Høstgilde. Polka.
    Almindelig reinlænderpolka.
  2. Tyrolervals
    Almindelig tyrolervals.
  3. Contra 4 Tuur
    Til denne melodi danser vi Tosse Marens totur som beskrevet i ”Pia og Per 1” side 28. (1).
  4. Polka
    Vi spiller melodien forholdsvis langsomt, så den er velegnet til en hamborger, altså en langsom ”vuggende” polka.
  5. [Trekant], Trekant og Phær Vals
    Når vi spiller til dans, spiller vi de to trekanter i potpouri, og spiller efter en pause Phærvals.
    Til trekantmelodierne danses almindelig trekant, altså først kreds og herefter kæde+totrin repeteret så længe, musikken spiller.
    Til Phær Vals danser vi Pirrevals som beskrevet i ”Hæfte 1” side 12. (2).
  6. [Galop]
    Almindelig galop, altså hurtig polka rundt.
  7. 4 Tuur
    På trods af sit navn er dette en typisk sekstursmelodi. Vi bruger den til Familiesekstur som beskrevet i ”Præstøhæftet” side 30. (3).Melodien minder om Ny Sekstur fra Mors som er beskrevet i ”Mors og Thy hæftet” side 28 (4). Denne dans kan derfor også bruges.
  8. Fransaisisk Contra
    Til denne melodi danser vi Fransøsisk Kontra som beskrevet i ”Forskellige egne” side 44 (5). Melodien er noget afvigende, men passer fint til dansen.
  9. Høstgilde-Marsurka
    Almindelig mazurka.
  10. Hamborg Sveitret
    Til denne melodi danser vi Hamborg sveitrit som beskrevet i ”Sjællandshæftet” side 6. (6).
  11. 4 Tuur og Rask 4 Tur
    Til disse melodier danser vi en almindelig firtur for to par. Der er flere at vælge imellem. Vi danser som beskrevet i ”Vesteregnshæftet” side 24 med den forskel, at både damer og herrer bytter plads. (7)
  12. Sex Tur
    Til denne melodi danser vi Sekstur fra Nordfyn som beskrevet i ”Fynshæftet” side 34. (8).
  13. Øl-Peter. Trippe Vals
    Til denne melodi danser vi klinkevals, altså trippevals til A-stykket og almindelig vals til B-stykket.
  14. Kontreseire
    Til denne melodi kan man danse Kontrasejre som beskrevet i ”Sallinghæftet” side 30 med den ændring, at man danser med ture, og ikke, som beskrevet, kun har kreds første gang. (9).Vi danser en lille variation, idet vi først lader både hovedparrene og sideparrene danse mod hinanden og fra hinanden, og derefter lader både hovedparrene og sideparrene danse ryg om ryg.
  15. Sveitre og Rusisk
    Når vi spiller til dans, spiller vi ikke de to melodier i potpouri. Til Sveitre danses en almindelig svejtrit. Til Rusisk danses ”Æ russer” som beskrevet Thydanse II side 7. (10).
  16. Engl:
    I ældre dansebeskrivelser er en engelskdans en anden betegnelse for en rækkedans, så vi gætter på, at det er en sådan, der har været danset. Vi har imidlertid ikke fundet nogen dansemelodier, der ligner denne, og vi har heller ikke fundet nogen rækkedans i valsetakt, der passer til melodien. Vi har derfor tilladt os at konstruere en rækkedans, hvor figurerne alle er typiske for rækkedanse. Rent stilmæssigt er dansen altså korrekt, men netop denne dansebeskrivelse er med sikkerhed ikke blevet benyttet, da Willumsen i sin tid spillede. Hop til dansebeskrivelsen.
  17. Russisk Kontra
    Til denne melodi danses Russisk kontra som beskrevet i Randershæftet side 26 med den forskel, at første reprise i vores melodi er dobbelt så lang, så der altså danses dobbelt så mange trin. (11).
  18. [Vals]
    Almindelig tyrolervals.
  19. Østjydernes Jubilæums Schottish 2
    Almindelig schottish.
  20. Østjydernes 20-års Hopsa
    Almindelig hopsa.

Litteratur

  1. 55 gamle folkedanse fra forskellige egne, samlet og bearbejdet af Pia og Per Sørensen, eget forlag.
  2. Beskrivelse af gamle danske folkedanse, hefte 1, Foreningen til Folkedansens Fremme.
  3. Gamle danse fra Præstø Amt, Foreningen til Folkedansens Fremme.
  4. Gamle danse fra Mors og Thy, Foreningen til Folkedansens Fremme.
  5. Gamle danse fra forskellige egne, Foreningen til Folkedansens Fremme.
  6. Gamle danse fra Sjælland, Foreningen til Folkedansens Fremme.
  7. Vesteregnens gamle danse, Skjern-Egvad museumsforening ”Bundsbæk mølle”
  8. Gamle danse fra Fyn og Øerne, Foreningen til Folkedansens Fremme.
  9. Gamle Salling-danse, Foreningen til Folkedansens Fremme.
  10. Svend Hamborg: Beskrivelser og noder til Thydanse II, Forlaget Kontra.
  11. Gamle danse fra Randersegnen, Foreningen til Folkedansens Fremme.

Dansebeskrivelse til Englis

En Englis er en typisk danseform fra slutningen af 1700-tallet. Talrige kilder.

Opstilling: Almindelig rækkeopstilling

  • 1., 3., 5., osv. par starter med at være opførende. Dansen beskrives for første og andet par.
  • Takt 1-8: Første og andet par har højrehåndsmølle. Danser rundt med uret. 8 valsetrin.
  • Takt 1-8: Første og andet par har venstrehåndsmølle. Danser rundt mod uret. 8 valsetrin. Herefter er alle hjemme på egen plads.
  • Takt 9-16: Andet par står stille. Første par danser et ottetal således: Herren danser ind mellem andet pars herre og dame, bag om og rundt om anden dame så der igen kan danses mellem andet pars herre og dame. Herefter bag om anden herre og hjem på plads. I alt 8 valsetrin. Damen danser samtidigt samme figur således: Damen danser ind mellem andet pars herre og dame, bag om og rundt om anden herre så der igen kan danses mellem andet pars herre og dame. Herefter bag om anden dame og hjem på plads. I alt 8 valsetrin. Hvor det er nødvendigt, holder herren tilbage for damen.
  • Takt 9-16: Første og andet par danser kæde således: Højre hånd til egen danser. I modsat række venstre hånd til den, man stod ved siden af på rækken. Højre hånd til egen danser og hjem i egen række. I alt 8 valsetrin. Alle skal nu have byttet plads, idet herrerne stadig står i herrerækken og damerne i damerækken.
  • Dansen kommer nu forfra, hvor alle danser med et nyt par. Der står et par over i hver ende af rækken.

Originalnoder

Her finder du pdf-filer med skanninger af originalnoderne – det er vist mest for nørder.

Du kunne også være interesseret i...